tirsdag, april 15, 2014

Maskotten Momo-chan!

Som mange af jer nok har lagt mærke til, så har Tomo-con en sød maskot, der dukker op forskellige steder, men hvem er hun egentlig?
 
Tomo-cons maskot hedder Momo-chan og hun er helt tilbage fra før Tomo-con skiftede navn! Hendes navn kommer af det japanske ord for fersken, og det er derfor hendes hår har sådan en vild farve! Momo-chans hårfarve er som sagt inspireret af ydersiden på en fersken og hendes øjne har farven som indersiden af fersknen.
 
Desværre er der ikke et helt færdigt billede af, hvordan hun ser ud bagfra, men vi fandt denne skitse, så folk der gerne vil tegne hende, ved hvordan hun ser ud hele vejen rundt!
 
 
Momo-chan er designet og tegnet af Louise A. Christensen og farvelægningen er lavet af Sandie Hovmand.
 
Momo-chans personlighed:
Hun er en sød pige, der elsker at synge, danse og spise ferskner og grønne æbler! Hun holder specielt meget af mennesker, og elsker at møde nye, som eventuelt kan blive til en masse fantastiske venner! Hun er udadvendt, munter og har en svaghed for nuttede ting.
Momo-chan er en utrolig ubeslutsom person, og det gør hende samtidig meget forvirret, men selvom hun godt kan ende lidt rundt på gulvet, tager hun dagen med et smil!
Hun er nem at koste rundt med, og hun tilgiver let, men hvis der er noget, hun ikke synes er en god ide at gøre, vil hun helt klart lade dig vide det og helst få dig på andre tanker.
Hun er bange for hunde der gør og frøer, samt hun hader birkes og folk der er uærlige.
 
Hvis du føler, at du har lyst til at tegne Momo-chan så bare gør det! Og vi vil med glæde ligge tegningen herop, hvis i sender os et eksemplar eller et link til der, hvor tegningen befinder sig! ;D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar